Universitetet sætter den politiske dagsorden

Så er det Jasper Steen Winkel fra Københavns Universitet, der er på!

Universiteterne søger indflydelse, hvorfor?

- Der er en stadig øget konkurrence om forskningsmidler

- Det bliver stadig dyrere at drive naturvidenskabelig forskning

- Der er større og større forventninger til universiteternes ydelser

- Medierne bliver i højere grad vejen frem, hvis man vil have politikerne i tale

- og forskning er ikke i høj kurs, hvis man spørger befolkningen, der helst vil have flere hospitaler og plejehjem. Og det er især den med en højere uddannelse, der har forståelse for forskning, så dem skal vi påvirke.

Jaspers synspunkt er, at nyhedsskabelse er ved at blive en central måde for universiteterne til at nå politiske mål.

Vi tager lige en tur rundt omkring nyhedskriterierne: høj relevans, konflikpotentiale, væsentlighed, sensation, identifikation og gerne også en solohistoriem, en simpel fortælling og gode billede (vi har på forhånd!) - og så lidt underholdning med kendte mennesker………

Men det skaber et dilemma: forskning er et slow-burning topic, der kræver tid, og journalisterne leder efter en konflikt, der trækker historien højere op i nyhedshierarkiet.

Case: KUs Nørre Campus er i en elendig forfatning. Bygningerne er så gamle, så det er billigere at rive ned end at renovere. Udfordringen er hvordan man sætter behov for ressourcer til forskning på den nationale dagsorden?

Taktikken blev et krydspres af indflydelseskanaler: alliancepartnere, embedsmænd og politikere, og så tilrettelagde KU en kampagne:

Virksomhedsledere blev indbudt til frokost med rektor
Historien forsøgtes solgt til store dagblade, det virkede ikke
Så blev Folketingets Videnskabsudvalg indbudt til besøg på Nørre Campus - og en journalist på BT blev inviteret med. Så rullede historien. En forsker viser politikerne, hvordan hendes mikroskoper ryster, når der kører biler forbi ude på vejen. Overskrifter: ”Virksomheder flygter til udlandet.” ”Forsker: Det er slet ikke unormalt, at jeg går hjem med hovedpine.” ”Et videnssamfund i ruiner.”
Historien blev videresolgt til TVA med overskriften: ”Dansk forskning skal være i verdensklasse, siger politikerne. Men niveauet er for dårligt, og det skyldes ikke mindst det dårlige udstyr.”


Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling udsender pressemeddelelse den 29. januar 2009:

Behov for nye milliard-investeringer på universiteterne
”Videnskabsministeriet har gennemført en tilstandsvurdering af laboratorierne på fem af de danske universiteter. På baggrund af denne vurdering er der behov for investeringer på ca. 5,6 mia. kr. for at bringe laboratorierne op på et tidssvarende, højt niveau – hvilket i visse tilfælde omfatter nybyggeri”

KU får 2,5 milliarder!


Slut med casen – nu kommer lidt teori

Hvem sætter dagsordenen?

Statsministeren
Radio og tv
Ministre
Den skrevne presse – ofte starter historien i den skrevne presse og så ruller den ind i de elektroniske medier bagefter
Interessegrupper
Partier
Tænketanke
Folketingsmedlemmer


Forhandlingsjournalistik:
Nyheder er en coproduktion mellem kilder og journalister. Kilder tænker i nyhedskriterier og pressen tilpasser sig kildernes dagsorden. Alle har noget at tilbyde; information, eksponering osv. Politiske aktører, presse og andre kilder er i konstant forhandling om agenda. Der er en løbende dialog om, hvad nyheden går ud på. Læs Timothy Cooks: Governing with the news, 1998.

Jasper mener, der findes en A og en B offentlighed

A: Elite offentligheden, hvor de centrale deltagere i det politiske system udvikler en kodeagtig og professionaliseret kommunikation med politiske prøveballoner, signaler om kompromismuligheder og politiske mærkesager.
Analyse – Eksperter – Embedsmænd - Langt sigt - Løsninger

B: Den Folkelig offentlighed, der er optaget af begivenheder, skandaler, borgernes problemer og kuriøse hændelser
Enkeltsager – Følelser – Politikere - Kort sigt – Problemer


Agenda-Setting:

Der er en klart dokumenteret sammenhæng mellem mediernes hierarki af nyheder, den offentlige debat og den politiske dagsorden.

Læs James Dearing & Everett Rogers: Agenda-Setting, 1996: gennemgang af 112 empiriske undersøgelser.

Kampagners effekt

Kan overbevise
Kan vedligeholde holdninger
Kan skabe interesse
Kan sætte agendaen
Kan lægge strategien


10 gode råd til os!

Etablér en stærk skrivegruppe, der har kronikkerne parat!
Få et stærkt mandat, ha’ topledelsen på plads
Kom tidligt i gang, læg en plan, der spiller på flere kanaler
Improvisér, ikke alt kan forudses
Prioritér hårdt og få en konsistent offentlig dagsorden. Sig det samme hele tiden
Definér et realistisk ønske
Vær aktiv på alle indflydelseskanaler
Skab personlig kontakt til politikere og stakeholders
Ha’ dokumentationen i orden - vær parat med notater, fakta og tal
Versionér sagen alt efter, hvilken politiker ellerhvilket medie, du taler med

- og så er det alt andet lige sværere at sælge en positiv historie. Prøv med ”Hvad kan denne historie betyde for andre mennesker” :)