Branding på trods

Rectors’ order: Sørg for, at alle får kendskab til os!

Ikke lige den nemmeste opgave, når navnet er NTNU, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim, og universitetet også (!) har i stribevis af humanistiske studier og organisationen i øvrigt ikke er særligt begejstret for navnet! NTNU er det andet største universitet i Norge med 20.000 studerende, og det kom til verden som en sammenlægning med en række mindre universiteter. Nu skal det brandes som det skabende universitet, og det er Eirik Lian, der fortæller os om det.

I 2004 gennemførte NTNU en landsdækkende undersøgelse, der vist, at 25 % havde kendskab til det nye universitet. Det er ikke godt nok mente rektor. Nu skal organisationen brandes som ”Det skabende universitet” og i praksis betyder det, at der skal udvikles nyt logo, ny designprodil, et selvstændigt USP ( = Unique Selling Point, jeg kendte det heller ikke..), PR, nye websider, film, Google ads, alumnikontakter mv….

Nation builder

Idéen var at brande det ”nye” universitet som ”nation builder” med utraditionelle og unikke budskaber, der er autentiske og baseret på videnskabelige undersøgelser. Et andet kodeord er transparens, organisationen skal være åben. Og kommunikationen skal være konsistent: der skal anvendes samme sprog og narrative teknik i alle kampagner, og al kommunikation skal have den samme aura.

Kommunikationsafdelingen lod sig ikke gå på og udarbejdede en strategi til, hvordan kampagnen kunne forankres i organisationen

• Vi må have alle i organisationen med


• Vi må informere bedre


• Vi må udfordre dem


• Vi må forankre branding strategien i den overordnede strategi


• Vi må uddanne dem

Så tog kommunikationsafdelingen bogstaveligt talt på turné rundt til falkulteterne, foranstaltede en spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende om, hvilke tiltag, der syntes bedst om og fik stablet en videokonkurrence på YouTube på benene, der fik titlen: Your way to NTNU.

Kampagnens overordnede brand blev: NTNU - The university that created modern Norway. Kampagnen fik fokus på:

• Norges olierigdom


• Medicin - ultralydsteknologi


• Vedvarende energikilder og bæredygtig energi


• Entrepreneurship


• Jazz musik…


• 
  

Se filmene her: http://www.ntnu.no/skapende/start

Sjov ny ting: Universitetet fik sin egen melodi, der blev afspillet som intro til alle film, der blev vist på nettet, og som det blev populært at downloade som ringetone…

Pris for Brand Awareness

En ny undersøgelse i 2007 viste, at efter kampagnen var NTNU blevet nr. 2, når nordmænd skulle nævnte et universitet. Og oven i købet med et image som informativt, kreativt og troværdigt. Men så blev budgettet reduceret fra 3,5 til 1 million, for nu går det jo godt! Løsningen for kommunikationsafdelingen blev at fortsætte kampagnen - men nu med sponsorships på TV med historier om motion og sundhed bl.a. i forbindelse med Tour de France. Det skabte synlighed, men også en del debat om hvorvidt, man lige skulle bruge universitetets penge på denne måde……….. Men en ny måling viste, at NTNUs ”Brand awareness” var steget med 51%, og universitetet fik tildelt ”European excellence awards” 2008 og the Robert Millar Prize fra Trondheim Marketing Society. Tag den!

Så nu kan de slet ikke stoppe igen, næste år skal kampagnen være international….

Handling the Change Journey

Hvorfor står 40 konferencedeltagere og smider papirskugler i hovedet på hinanden? Det var i tirsdags, vi havde lige spist frokost og Liam FitzPatrick tog os med på en rejse rundt i forandringskommunikationens hajfyldte farvand. (I går serverede vores venlige islandske værter for resten lufttørret hajkød på pind – smager ikke godt :)

Først skulle vi lige forestille os en worst case. Rektor for universitet x forbereder medarbejdermøde, hvor han vil meddele, at der på grund af den dårlige økonomi skal ske følgende: en række VIP-stillinger skal indefryses, afdelingen for astrobotany skal nedlægges og flyttes, 50 medarbejdere skal førtidspensioneres – men til gengæld har universitet sikret sig støtte fra Berlusconi til at oprette et nyt forskningsprogram inden for ægteskabsstudier under institut for kønsforskning!

Nu skulle vi så vælge roller og enten være teknisk personale, marketingfolk, VIP’ere med speciale i kønsforskning, ansatte i biblioteket eller IT-afdelingen. Opgaven gik så ud på at forestille sig alle de spørgsmål, som rektor ville blive konfronteret med, skrive dem ned på papir, lave dem til papirskugler og smide dem i hovedet på hinanden – også rent bogstaveligt…

Her kommer nogle af resultaterne:

IT-medarbejdernes spørgsmål:

• Hvor blev pengene af?
• Hvad betyder det her for mig?
• Hvad kommer der til at ske og hvornår?
  

VIP’ernes spørgsmål:

• Hvad nu med etikken?
• Skal Berlusconi nu have indflydelse på vores forskning?
• Skal vores stillinger genopslås?
• Beholder vi vores akademiske frihed?
  

Marketing folkenes spørgsmål:

• Hvordan bliver det nye forskningsprogram troværdigt?
• Hvordan skal vi kommunikere, at økonomien er dårlig og at vi lukker afdelinger og fyrer medarbejdere?
• Får vores afdeling flere medarbejdere til alt det arbejde?
• Hvordan forklarer vi, at Berlusconi får indflydelse?
  

Nu samler Liam op (Altså ikke papirskuglerne, det gjorde vi selv…)

De fleste af vores spørgsmål handler om lokale og personlige spørgsmål og ikke om universitetets strategiske mål, overvejelser og beslutninger. Det er et problem, mener Liam, for ledelsen går ofte ud fra, at medarbejderne næsten per automatik vil forstå ledelsens rationelle overvejelser. Udfordringen består i at få organisationen til at stole på, at der er truffet de rigtige beslutninger og genvinde tilliden blandt medarbejderne.

Ny øvelse: Hvilke af følgende 5 punkter afspejler bedst din reaktion på ændringer i din egen organisation:

• Jeg kan slet ikke forstå, at de over hovedet kan tænke på at gøre det – tænk på alt det, vi har arbejdet på i årevis
• Jeg tror ikke på, det vil blive gennemført
• Det var jo ikke lige det, jeg blev ansat til – jeg tror, jeg skal se mig om efter noget nyt
• Måske vi kan få det til at virke, men så skal vi nok have lavet en del ændringer først
• Det er fantastisk – det er præcis det, vi har gået og ventet på

Budskabet er gået ind Liam! Du vil have os til at forstå selve forandringens natur, både at vi som personer opfatter forandringer meget forskelligt, men også at vi kan ændre opfattelse over tid. Fin og illustrativ kurve. Men hvad skal den interne kommunikationsafdeling stille op med den viden? For det første det, de altid har gjort, nemlig bistå med at give medarbejderne svar på alle deres spørgsmål. For det andet, og det er det nye, skal de coache lederne gennem processen.

Så får vi en ny opgave. En (travl og presset) afdelingsleder henvender sig til kommunikationsafdelingen for at få hjælp til at udarbejde en powerPoint præsentation. Hvordan skal vi overbevise ham om, at det måske ikke er en fine ppt, der gør udslaget, men overvejelser over kommunikationssituationen, budskabet, målgruppen og formålet?














Vi springer lige over mellemregningerne og går direkte til resultaterne: for afdelingslederne handler det om at skabe tillid, være klar, være personlig, være til stede, vise følelser, gøre sig sit mål klart og mene hvad han siger. En powerPoint har ingen følelser, den kan ikke gå i dialog og skabe den mening, medarbejderne efterspørger.

De sidste formaninger fra Liam lyder således:

Ofte handler forandringskommunikation allermest om at have et beredskab parat, så folk også kan stille spørgsmål. Men selvfølgelig skal der kommunikeres, og gerne via flere kanaler på én gang - afhængigt af situationen.

Ledelsen skal trænes og have de rigtige værktøjer – men det er lige så vigtigt at tage snakken bagefter om, hvad det virkede og hvad, der ikke virkede…

Det er en god idé at bruge mere tid på at lade medarbejdere på alle niveauer i organisationen fortælle deres historie: ”hvordan påvirkede forandringerne mig og mit arbejde”. De nye medier giver mange muligheder for at få både medarbejdernes og kundernes stemmer ind i kommunikationen. Giv plads til autentiske stemmer og følelser - ikke kun til kendsgerninger.

And - Never miss a good crisis…

Interaktive kampagner og nye medier

Fra koldt og langt bort til varmt og nært!

Vi befinder os i Umeå, en lille by, med et image der er koldt og langt borte. Det vil John Molander fra Umeå universitetet gerne have ændret til: ”her er varmt og nært”! For Umeå Universitet vil gerne rekruttere fra hele Sverige…


Umeå Universitet arbejder meget med fokusgrupper og dybe interviews både blandt studerende og gymnasieelever. De udspørges om medievaner og hvilken studieinformation, de vil have:

Fint med information allerede mens vi får i gymnasiet

OK med kataloger og brochurer i den rette sammenhæng

Det skal være troværdigt, vi tror ikke på store annoncer i byen!

Rygtet løber i forvejen: Hvis nogen har fortalt os noget godt om Umeå Universitet, så tror vi på det !


John fortæller, at de har en kampagne via nye medier, hvor de unge kan ringe, maile, chatte og blogge med både studerende, undervisere og forskere. Ikke noget med fine statements som ”Vi er det kreative universitet” eller ”universitetet i verdensklasse”…… I kampagnen indgår også annoncer i byrummet men især på den svenske bildblogger med tekster som”træffa en stockholmere som studerar i Umea” eller Ringa en Göteborgere om, hur det är at studera vid Umeå Universitet”.

Universitetet har opbygget et korps på 200 studerende, der i kampagneperioden ansættes og betales for at være til rådighed i et vist antal uger. Men de fleste gør det, fordi det er sjovt! De instrueres ikke på nogen måde – det er pointen - men fortæller bare om sig selv og uploader hver dag billeder, som de kommenterer. Og vi har 1,1 million brugere, fortæller John, det går helt af sig selv. Billederne handler ikke så meget om de studerendes studier – mest om fritiden.

Man kan også chatte med studerende, studievejledere og forskere - og det blev der annonceret i lokale aviser. Men man er ikke anonym, fortæller John, man optræder med navn og billede. Chatten var om aftenen, hvor personalet så måtte stille op! - Når emnerne er relevante, er der stor aktivitet, forklarer John. - Omkring optagelsen er der mange praktiske spørgsmål.Men hvis vi foreslår, at i dag skal vi diskutere etik, så sker der ikke så meget….. De reelle behov sætter dagsordenen.

Får I så flere studerende, vil tilhørerne vide? Vi kan ikke se den direkte effekt, forklarer John, men det bureau, vi har arbejdet sammen med mener, den er der! Det vi arbejder på er et godt omdømme. Formålet med kampagnerne var at øge trafikken på webben. Og det er faktisk lykkedes for hvert år fra 2005-2008: Fra 117.700 til 422.071 unikke besøg per år. Hertil kommer den trafik, der er på selve billedbloggen. Hvis ansøgertallet går ned, vil der jo heller ikke være en direkte sammenhæng, fordi der er så mange faktorer på spil i rekruttering - eksempelvis konjunktursvinger i hele samfundet.

Kampagnen har kostet 6 mio. kroner, men kommunen har spyttet halvdelen i kassen, fordi det også handler om at brande byen og tiltrække indbyggere.


TIPS til tilhørerne, hvis de selv vil i gang med nye medier

Find på nye ting hvert år! Snak med de unge, ikke med kollegerne!

Koordinér med web’en

Vær indstillet på, at det er ressourcekrævende


- og så er der frokost!

Universitetet sætter den politiske dagsorden

Så er det Jasper Steen Winkel fra Københavns Universitet, der er på!

Universiteterne søger indflydelse, hvorfor?

- Der er en stadig øget konkurrence om forskningsmidler

- Det bliver stadig dyrere at drive naturvidenskabelig forskning

- Der er større og større forventninger til universiteternes ydelser

- Medierne bliver i højere grad vejen frem, hvis man vil have politikerne i tale

- og forskning er ikke i høj kurs, hvis man spørger befolkningen, der helst vil have flere hospitaler og plejehjem. Og det er især den med en højere uddannelse, der har forståelse for forskning, så dem skal vi påvirke.

Jaspers synspunkt er, at nyhedsskabelse er ved at blive en central måde for universiteterne til at nå politiske mål.

Vi tager lige en tur rundt omkring nyhedskriterierne: høj relevans, konflikpotentiale, væsentlighed, sensation, identifikation og gerne også en solohistoriem, en simpel fortælling og gode billede (vi har på forhånd!) - og så lidt underholdning med kendte mennesker………

Men det skaber et dilemma: forskning er et slow-burning topic, der kræver tid, og journalisterne leder efter en konflikt, der trækker historien højere op i nyhedshierarkiet.

Case: KUs Nørre Campus er i en elendig forfatning. Bygningerne er så gamle, så det er billigere at rive ned end at renovere. Udfordringen er hvordan man sætter behov for ressourcer til forskning på den nationale dagsorden?

Taktikken blev et krydspres af indflydelseskanaler: alliancepartnere, embedsmænd og politikere, og så tilrettelagde KU en kampagne:

Virksomhedsledere blev indbudt til frokost med rektor
Historien forsøgtes solgt til store dagblade, det virkede ikke
Så blev Folketingets Videnskabsudvalg indbudt til besøg på Nørre Campus - og en journalist på BT blev inviteret med. Så rullede historien. En forsker viser politikerne, hvordan hendes mikroskoper ryster, når der kører biler forbi ude på vejen. Overskrifter: ”Virksomheder flygter til udlandet.” ”Forsker: Det er slet ikke unormalt, at jeg går hjem med hovedpine.” ”Et videnssamfund i ruiner.”
Historien blev videresolgt til TVA med overskriften: ”Dansk forskning skal være i verdensklasse, siger politikerne. Men niveauet er for dårligt, og det skyldes ikke mindst det dårlige udstyr.”


Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling udsender pressemeddelelse den 29. januar 2009:

Behov for nye milliard-investeringer på universiteterne
”Videnskabsministeriet har gennemført en tilstandsvurdering af laboratorierne på fem af de danske universiteter. På baggrund af denne vurdering er der behov for investeringer på ca. 5,6 mia. kr. for at bringe laboratorierne op på et tidssvarende, højt niveau – hvilket i visse tilfælde omfatter nybyggeri”

KU får 2,5 milliarder!


Slut med casen – nu kommer lidt teori

Hvem sætter dagsordenen?

Statsministeren
Radio og tv
Ministre
Den skrevne presse – ofte starter historien i den skrevne presse og så ruller den ind i de elektroniske medier bagefter
Interessegrupper
Partier
Tænketanke
Folketingsmedlemmer


Forhandlingsjournalistik:
Nyheder er en coproduktion mellem kilder og journalister. Kilder tænker i nyhedskriterier og pressen tilpasser sig kildernes dagsorden. Alle har noget at tilbyde; information, eksponering osv. Politiske aktører, presse og andre kilder er i konstant forhandling om agenda. Der er en løbende dialog om, hvad nyheden går ud på. Læs Timothy Cooks: Governing with the news, 1998.

Jasper mener, der findes en A og en B offentlighed

A: Elite offentligheden, hvor de centrale deltagere i det politiske system udvikler en kodeagtig og professionaliseret kommunikation med politiske prøveballoner, signaler om kompromismuligheder og politiske mærkesager.
Analyse – Eksperter – Embedsmænd - Langt sigt - Løsninger

B: Den Folkelig offentlighed, der er optaget af begivenheder, skandaler, borgernes problemer og kuriøse hændelser
Enkeltsager – Følelser – Politikere - Kort sigt – Problemer


Agenda-Setting:

Der er en klart dokumenteret sammenhæng mellem mediernes hierarki af nyheder, den offentlige debat og den politiske dagsorden.

Læs James Dearing & Everett Rogers: Agenda-Setting, 1996: gennemgang af 112 empiriske undersøgelser.

Kampagners effekt

Kan overbevise
Kan vedligeholde holdninger
Kan skabe interesse
Kan sætte agendaen
Kan lægge strategien


10 gode råd til os!

Etablér en stærk skrivegruppe, der har kronikkerne parat!
Få et stærkt mandat, ha’ topledelsen på plads
Kom tidligt i gang, læg en plan, der spiller på flere kanaler
Improvisér, ikke alt kan forudses
Prioritér hårdt og få en konsistent offentlig dagsorden. Sig det samme hele tiden
Definér et realistisk ønske
Vær aktiv på alle indflydelseskanaler
Skab personlig kontakt til politikere og stakeholders
Ha’ dokumentationen i orden - vær parat med notater, fakta og tal
Versionér sagen alt efter, hvilken politiker ellerhvilket medie, du taler med

- og så er det alt andet lige sværere at sælge en positiv historie. Prøv med ”Hvad kan denne historie betyde for andre mennesker” :)

Communicative Leadership

Så får Charlie Nordblom ordet igen, nu i en workshop, der skal handle om, hvordan man støtter og coacher ledere kommunikativt.

Først lidt om kulturen og værdierne hos Volvo: samarbejde, der bygger på energi, passion og respekt for individet. Tilsat engagement, åben dialog, feedback, teamwork og diversitet….

Den interne kommunikation skal skabe identitet og øge forretningsforståelsen - og forståelsen for de fælles værdier og medarbejderengagement gennem en fortsat dialog.

Og nu til sagen: Vi kræver af alle chefer, at de skal kommunikere, fortæller Charlie. De skal involvere deres teams i en nedbrydning af de overordnede mål, så de bliver til lokale mål og aktiviteter. De skal også kunne forklare, hvorfor de strategiske områder er i fokus. Og det er forbudt at læse op fra et notat fra topledelsen, mellemlederen skal udvælge det relevante!

What gets measured also gets done

Hvordan måler man kommunikation? Hos Volvo plejede man at undersøge, hvor mange brochurer, der var blevet produceret, og om de var blevet læst. Man havde ikke interesseret sig for ledernes kommunikative adfærd.

Nu indledtes så et projekt, hvor kommunikationsafdelingen rejste rundt i organisationen og bl.a. filmede ledernes kommunikation med medarbejderne - og resultatet blev, at noget måtte gøres! Og idéen var at måle, om kommunikationen var effektiv ved simpelthen at spørge medarbejderne.

Der blev udarbejdet et index over medarbejdernes svar, og på den måde var Volvo i stand til at måle de enkelte chefers kommunikative formåen i mere end 30 lande:


Respected
Timely relevance
Well managed group
Handle conflicts
Involved in decisions
Regular feedbacks
Overall goals
Personal development
Top management info
Info from manager
Influence work
Set example

Det stod værst til med kommunikation om virksomhedens overordnede mål og top management info. Undersøgelsen blev gennemført i 2003 og igen i 2008, hvor der var forbedringer på alle parametre – men der var stadig problemer med information fra topledelsen …. Så nu var gode råd dyre!

Grønne, gule og røde chefer

Så fik Volvo idéen, der blev det bærende element i det videre arbejd, fortæller Charlie: Vi bør afpasse feed-back’en til resultaterne og introducere en helt ny måde at coache cheferne på. Vi starter med at fokusere på den enkelte chefs 5 stærke sider og dernæst fem forbedringsområder. Vi udarbejder rapporter til hver enkelt med forslag til værktøjer, der kan hjælpe dem videre - dialogue tools, change tool, coach tool, contract tool, dialogue tool, evaluation tool mv.

De grønne chefer er ikke chefer, der tager cyklen på arbejde og sparer på papiret. Det er dem, der er gode til at kommunikere, og dem har Volvo 67 % af. 24 % er gule, og her skal der rigtig gang i værktøjskasserne. Kun 9 % har fået det røde kort, og her løses problemet i et samrbejde med HR.

Hvad udmærker kommunikative ledere?

Volvos akilleshæl er stadig at oversætte virksomhedens overordnede mål til lokale forhold, og coaching er vejen frem. Målet er, at cheferne bliver tydelige, lyttende og tilgængelige.

Charlie: Cheferne skal være synlige, autentiske og bedre end andre til at engagere. De skal skabe aktiv dialog, der omfatter tilstrækkeligt mange. Vi ved godt, at de chefer, der har været involveret i virksomhedens strategiske udvikling også selv er gode til at involvere deres egne medarbejdere.!

Og så det gode eksempel: chefen der hver måned indbyder 12 tilfældige medarbejdere til frokost, hvor han blot sidder og lytter og tager noter og får et godt billede af stemningen i organisationen.

Charlie slutter af med at præcisere, at det man måler påvirkes af målingen: i har opnået op til 35% forbedringer på visse områder, fordi vi begyndte at måle og give feedback.

Download rapporten fra http://www.informationsforeningen.se/ (den har nr. 207) og hedder: Communicative Leadership. Development of middle managers’ communication skills. Forfattere: Charlie Nordblom with preface and conclusions by Prof. Sven Hamrefors.

Så går det løs - følg de tre spor

Nu går det stærkt. Konferencen er bygget op omkring tre spor:

1) Kommunikativt lederskab
2) Being good or looking good
3) Hvordan kommunikerer, når alting forandres?


I stedet for at starte med en lang key-note, får vi lige den hurtige intro, der slår tonen og temaet an. Dejligt.


5 minutter til spor 1:
Charlie Nordbloom fra Strategic internal Communications hos Volvo får ordet som den første:

Salget er gået ned med 27 %, og krisen er global. Medierne sælger flere aviser, og nogle politikere scorer hurtige points på at kritisere erhvervslivet. Men i virkeligheden er vi ”managing a crisis”, mener Charlie, og det er nu, lederne bliver sat på prøve. Problemet er bare, at de mangler kommunikative erfaringer. De arbejder i dag under et stort pres, hvor kodeordene er ”integrity” og ”loyalty”.

-Det er nu, lederne skal gøre en forskel, docerer Charlie, og de skal frem for alt være autentiske. Vi kan ikke give dem et lynkursus, der klarer dem igennem krisen. De, der overlever er dem, der står på en platform af fælles værdier. I Europa deler vi noget, der gør os meget forskellige fra USA, nemlig den sociale kontrakt. Men det betyder også, at lederne har forskellige kommunikative roller. De skal skabe mening og vinde tillid. Det kalder på en ny rolle, hvor lederen er coacher, og det er her, kommunikationsafdelingerne får deres nye rolle og kan bistå med at drive ændringerne frem.


3 minutter til spor 2:
Tim Rogers, direktør for International Education Consultants i UK.

Vi står med store udfordringer og er under et kæmpe pres, og i UK arbejder vi på at få flere studerende fra hele verden. Vi har ingen social kontrakt – det er vist kun i Norden, den er tilbage! Hos os betaler de studerende for alt, men det betyder, at forventningerne er tilsvarende store. I dag er de studerende kunder, og de forventer en digital service, som de fleste af os her i salen knap nok kan honorere. Dagens perspektiv er totalt ændret, og vi skal kommunikere til unge, der forbruger informationer og nyheder på en helt anden måde end vi gør. Vi har foretaget en undersøgelse af, hvor hurtigt de studerende forventer at få svar på en e-mail, de sender til det universitet, de søger ind på. Resultatet var 8 sekunder… Vi skal lære, at det ikke er nok at konkurrere på kvaliteten i uddannelserne, den tager de studerende nemlig for givet, men også på kvaliteten i kommunikationen.

2 minutter til spor 3:
Liam FitzPatrick, direktør for Simply Good Advice i UK.

Der er for meget støj i vores arbejdsdag, og vi mangler mening og autentiske fællesskaber. Det er den store udfordring for kommunikatører. Hvordan redefinere man rollen fra at være værktøjsorienteret til at hjælpe organisationer til at skabe mening og autencitet?


Så er der tid til spørgsmål fra salen:

Hvilken slags adfærd og kompetencer har vi brug for i kommunikativt lederskab?

Charlie: Den dårligt kommunikerende leder bruger altid den samme undskyldning : Jeg har ikke tid. Men oftest er det egentlige problem så, at de er dårlige ledere. Der skal også lyttes meget. Communication leadership er baseret på at involvere folk i beslutningerne, få feedback og støtte den personlige udvikling hos den enkelte. Der skal altid være face-to-face kommunikation. I mange år har vi optaget talen fra vores øverste ledere på video og lagt den ud på nettet. Men da vi målte på effekten, opdagede vi, at der ikke var særlig mange, der så dem… Men fra det øjeblik vores øverste ledelse talte direkte til medarbejderne, så blev der downloaded bagefter!

Liam: Lederne skal vide, hvad deres job består I, og at kommunikation er en af årsagerne til, at de får mere i løn… Bruger vi overhovedet tid på at forklare dem betydningen af kommunikation? Mange mener, at det er de jo ikke trænet i, men de behøver faktisk ikke være specialister eller tale som Obama! De skal bare gøre deres bedste, og så skal der indarbejdes strukturer, så der lyttes og arbejdes med kommunikation.

Hvis ansvar er det i organisationen, at fortælle ledelsen, at de skal kommunikere?

Liam: Hm, det er en god udfordring! Mange kommunikationsafdelinger arbejder mest med at producerer kommunikationsprodukter på samlebånd, hvor de burde arbejde mere sammen med ledelsen om at fortælle dagens budskab.

Vi ønsker alle at blive det bedste universitet, men hvordan gør vi?

Der er ikke noget land, der sælger sig på at være billigt. Problemet er, at vi alle bruger det samme marketingsprog. Det første jeg opdagede her i Reykjavik var jeres faciliteter. De er unikke for jer. De fleste af jer taler om verdensklasseuniversiteter, studenterorienteret læring og forskningsbaseret undervisning. Men de studerende vælger faktisk ud fra, at den akademiske kvalitet er i orden. Det er det lokale, der tæller. I skal være mere amerikanske. I skal fortælle, at I er anderledes. Det kan være måden, I underviser på eller miljøet. Det at investere i en akademisk uddannelse er stadigvæk næsten på niveau med at købe et hus, så I skal overbevise.

Liam: I en kommunikationsafdeling er vi ofte optaget af at producere, og vi kender alle sammen den varme fornemmelse, når man lukker kassen op med en ny publikation… Men vi skal blive bedre til at skabe den kommunikation, der er brug for.

Charlie: Alle kommunikatører arbejder på højtryk for at introducere sociale medier i deres kommunikation. Alle taler om det, så må det jo være godt. Jeg savner, at man fortæller mig om forretningsfordelene. Vi har prøvet at introducere wikis og interne blogs, men det er lidt som kejserens nye klæder….

Det er mellemlederne, der har den største udfordring i dag. Vi mangler at udvikle metoder, der kan støtte dem meget mere. Selv om lederen ikke spørger dig, så er det din pligt som kommunikatør at fortælle ham, hvad der skal siges. Kvinder er gode til at lytte og de stjæler ikke spotlight! De har støttet lederne i mange år, og de har det personlige netværk, der skal til. Professionnelle coachere er erfarne kvinder, der kan lytte!

Lær dig alle sprog

Vigdis Finnbogadóttir er Islands tidligere præsident - og første kvindelige præsident i verden; hun byder velkommen.

”Om du vil blive lærd, skal du lære dig alle sprog, uden for den sags skyld at glemme dit eget!”

Vi er alle født til at lære sprog, fortæller Vigdig. -Sprog er en fantastisk skat. Sprog er alt. Når jeg spørger unge mennesker, hvad nøglen til verden er, så svarer de penge! Men selv penge defineres med ord, og der skal ord til at lave forretninger. Det er med ordet, vi tilrettelægger vores fremtid. Alle har ret til deres eget sprog, men at lære sig så mange sprog som muligt øger respekten for alle verdens kulturer.

-Spørgsmålet er, hvordan vi skal kommunikere med hinanden i fremtiden? Hvordan ser den fremtidige sprogrejse ud for os? Vigdis lægger vægt på, at Nordisk Råd har udformet en sprogpolitik, der indebærer, at vi i Norden skal kommunikere på skandinavisk.

Men hovsa: nu skifter Vigdis fra skandinavisk til engelsk af respekt for de ikke nordiske konferencedeltagere! Hun mener i øvrigt, vi skal være på vagt over for sprogets erosion og det engelske sprog, der kryber ind over alt. I Norden bør vi lægge mere vægt på nabosprog, og Island har – som det sprog, der har udviklet sig mindst – den største udfordring! Den bedste måde at lære andre sprog på er at starte med dansk. Smukt udtalt dansk er som at høre en violinkoncert – tag den!

Vigdis Finnbogadóttir elsker sprog og hader agronymer, så derfor har hun meldt sig ind i wwaa = world war against agronyms! Hun skal i øvrigt stå i spidsen for et nyt World Language Center, der er under opbygning i Reykjavik. Sprog er arv, god konference!

KonferenceOpvarmning

Der var det hele: konferencetasken og receptionen, hvor rektor for universitetet talte om den stigende betydning af kommunikationsafdelingernes indsats og ønskede god vind til konferencen! Hertil kom et lille lynkursus i islandsk, så kommunikationsfolkene ikke går helt galt i byen. "Hest" hedder "hestur" - og sådan er det hele vejen igennem!

Det nye: at man på forhånd har meldt sig ind i konferencens FaceBook-gruppe, hvor jeg i formiddags blev medlem nr. 103! Der er ikke skrevet så meget derinde, halvdelen af konferencedeltagerne har lige været inde i vise flaget...

Men det allerbedste er altid at mødes med gamle bekendte og udveksle nyt. På DTU slås de lidt med pressen om, hvorvidt de nu bruger for mange penge på markedsføring. SF vil have loft over universiteternes PR-budgetter, men indtil videre kan universiteterne ikke engang enes om etiske retningslinjer, men forlader sig på conduite og sund fornuft.

Er det så her, jeg undlader at indsætte en reklameblok med link til Danmarks Biblioteksskoles profilavis, der blev udsendt med både JP og Politiken ... Ingen tvivl om, at vi alle føler os pressede til at bruge flere og flere penge. Sidste nye skud på stammen er, at uddannelsesmessen "Uddannelse uden grænser" også bliver afholdt i Århus. Er vi glade for denne nye mulighed for profilering? Eller river vi os i håret ved tanken om, at nu skal budgetterne række til én messe mere? Og det er vel næppe en samlet indstilling fra landets studievejledere men snarere en række driftige forretningsmænd, der lige kom i tanke om Århus. Måske ikke helt dumt med det loft...

Andre diskuterer SKI - Statens og kommunernes indkøbsservice. En del frygter, at vi nu alle sammen kommer til at bruge de samme bureauer og de samme grafikere og får omtrent den samme profil. Mere loft...

Professionsturisme og islandske stikkontakter

Se det var en helt anderledes krise end den, man ellers taler om heroppe: Et dansk jordstik taler ikke så godt sammen med en islandsk stikkontakt! Men efter en utraditionnel sigthseeing og en bustur langt væk fra centrum med de hyggelige kaffesteder og smarte designerbutikker lykkedes det at finde dette lille magiske stik, så jeg nu kan være online. Py ha, det føles bedre nu...

Læg lige mærke til den sten, kontakten ligger på. Det er størknet lava fra en underjordisk hule, som vi lige har været nede og kravle i. Jans idé! Men det var fantastisk at opleve "Island from below", som de lokkede med i turistbrochurerne.

Og turisme har de god brug for heroppe. Kristián, vores gletserguide, viste os flere store virksomheder på vejen, som simpelthen er blevet forladt. For eksempel en bilforhandler, der i 2007 solge én 4-hjulstrækker om dagen - og dem er der rigtig mange af heroppe. Det samme gælder Ilva og et spritnyt Bauhaus, der lige var blevet bygget færdigt inden krisen, og som de nu overvejer at rive ned bid for bid og opføre et andet sted i europa. Der er 10.000 nye lejligheder i Reykjavik, som står tomme nu, og hver dag forlader én familie landet for at bosætte sig i et andet nordisk land.

Her lukker Kristián luft ud af dækkene, så vi kan køre oppe i sneen. Fuld fart på bilen og islandsk folkemusik for fuld udblæsning; jeg tror, han nød det lige så meget selv!